Litteratur

Hvorfor elsker vi at læse kærlighedsromaner?

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8,
7400 Herning
En samtale mellem Johanne Bille og Sarah von Essen om romance som genre

Med den populære romantiske serie Boghandel Blåregn har Johanne Bille slået sit navn fast som en af læsernes foretrukne danske romanceforfattere. Men hvorfor elsker vi overhovedet at læse romantiske romaner?

Det vil forfatter, Johanne Bille og journalist og romance-ekspert, Sarah von Essen sammen forsøge at gøre os klogere på, når de i en samtale både dykker ned i Johanne Billes forfatterskab, men også tager en snak om romancegenren. Hvad kendetegner den, og hvad er det, den kan? Og hvordan kan det være, at genren stadig ses skævt til, når den er så elsket af læserne?

Romancelæsere taler deres eget sprog, der er koder og forkortelser, som kun de forstår.
Hvad er en black cat/golden retriever-romance? Hvad betyder competence porn? Og er det godt eller skidt, når den attråede mand er en cinnamon roll? Hvad betyder HEA? Og er det anderledes end HFN?

Få svarene på det og meget mere når Johanne og Sarah tager os igennem en tour de force i romance.

Pris: 100 kr., tilmelding her.

Se også