Tag en god bog med på togrejsen
På vej på ferie med toget? Her er bøgerne, der gør rejsen endnu bedre.
Af The library
Bøger under 200 sider / 4 timer
Her får du bøger, der stadig er lette at pakke, men som giver lidt mere plads til karakterer og stemning. Perfekt til feriedage, hvor du gerne vil nå hele vejen fra første til sidste side.
Alle bøger er under 200 sider - eller kan høres som lydbog på under fire timer.
Bøger under 300 sider / 5 timer
Vil du i virkeligheden bare have en god bog med på rejsen, uden at den overtager hele tasken. Her finder du bøger, der stadig er overskuelige, men giver plads til større fortællinger og længere fordybelse.
Alle titler er under 300 sider - eller kan høres på under fem timer.
Find Guld
Find Guld er et forløb, hvor eleverne arbejder med at finde og vurdere relevant viden.
Fokus er på informationssøgning, kildekritik og gode strategier til de større opgaver.
Forløbet er opdelt i stationer med fokus på:
- Emneord
- Søgestrategi
- Søgning i bibliotekets fagdatabaser
- Avanceret google søgning
- Kildekritik
- AI
- Målgruppe: Studerende, der skal til at skrive en større opgave, hvor der skal findes materialer
- Varighed: 90 minutter
- Sted: Biblioteket i Herning.
Biblioteksintroduktion med AR
En aktiv introduktion til biblioteket, hvor eleverne lærer bibliotekets muligheder at kende gennem augmented reality.
Forløbet kombinerer rundvisning, opgaver og digital formidling, så eleverne får et levende indblik i bibliotekets ressourcer.
- Målgruppe: Studerende på første eller andet år.
- Varighed: 90 minutter
- Sted: Biblioteket i Herning
Booktalk
Booktalks giver eleverne inspiration til læsning gennem korte, engagerende præsentationer af aktuelle bøger, genrer og temaer.
Indholdet kan tilpasses klassens niveau, interesser eller et bestemt undervisningsforløb.
- Målgruppe: Studerende på alle årgange
- Varighed: 60-90 minutter
- Sted: Biblioteket i Herning
Guidet fælleslæsning
Guidet fælleslæsning er et roligt og nærværende læseforløb, hvor eleverne i mindre grupper af 8-12 personer oplever litteraturen sammen.
En læseguide læser højt og åbner for samtale undervejs, så teksten bliver et fælles afsæt for refleksion, perspektiver og dialog.
- Målgruppe: En klasse ad gangen
- Varighed: 60-90 minutter
- Sted: Biblioteket i Herning
Herlitt for unge
HerLitt for unge er en festival, der inviterer eleverne ind i aktuelle og vedkommende læse- og litteraturoplevelser.
Temaet i 2027 er Spejlinger.
- Målgruppe: Studerende på ungdomsuddannelser
- Tid: 4. maj 2027
- Sted: Biblioteket i Herning
- OBS: Tilmelding til Karen, bibksa@herning senest 1. september 2026
Intro til Ordlab.dk
Kender du Ordlab.dk? Ordlab.dk er en hjemmeside med instruktionsvideoer til læse- og skriveteknologier.
Her kan elever og medarbejdere få hjælp til at læse og skrive på mobil og PC, finde inspiration til nye teknologier og oprette spillelister med favoritvideoer.
I Herning Kommune kan alle borgere få adgang til Ordlab.dk, og vi tilbyder at komme ud og fortælle om siden samt undervise i, hvordan den bruges.
Vi tager os tid til at hjælpe den enkelte elev eller medarbejder i gang og klæder dem på til at bruge hjemmesiden i hverdagen.
- Målgruppe: Elever og medarbejdere med læse- og skriveudfordringer
- Tid: Min. 15. minutter
- Sted: Vi kommer ud til jer, alternativt kan I komme på biblioteket
Hekseceremoni og renselsesritualer med Moseheksen
Vi får besøg af Katrine Zacho Bregner, bedre kendt som Moseheksen. Hun åbner HerLitt High med en fælles ceremoni for alle deltagere. I løbet af dagen kan du møde heksen, høre om moderne heksekunst og få "renset" genstande for dårlige vibes. Dagen afsluttes med en fælles tarotlæsning.
Lav amuletter med Krea-U
Kom til åben smykkeworkshop med Krea-U, hvor du kan skabe dine egne amuletter og andre eventyrinspirerede smykker.
Plantecroquis med tusch og akvarel
Kom og vær med, når vi kigger nærmere på planternes form, farve og linjer. Vi tegner og maler, hvad vi ser. Alle kan være med, og du bestemmer selv, om du vil arbejde med hurtige skitser eller fordybe dig i længere tid.
Tekstiltryk med spells
Med vejledning fra med Moseheksen trykker vi magiske spells og fortryllede budskaber på muleposer, som du kan tage med hjem.
Quiz og magiske overraskelser
Undervejs byder dagen på små happenings og en quiz, der sætter din viden om eventyr, på prøve. Der er en flot præmie på højkant!
I baren kan du købe Mormors Magiske Tååst og farverige mocktails til overkommelige priser.
Alle workshops og aktiviteter afholdes på Tinghuspladsen foran biblioteket.
Det er gratis at deltage og arrangementet kræver ingen tilmelding.