Forfatter og bevægelsespædagog Lotte Salling leger sproget frem med bevægelse, sang, rim og remser for de to-årige.
I får også inspiration til sproglege med børnene derhjemme.
Lotte Salling er forfatter til en af bøgerne i den bogkuffert, alle børn i Herning Kommune får tilbudt i den måned, de bliver to år. Har I fået hentet jeres kuffert? Ellers kan I få én med hjem, hvis barnet bor i Herning Kommune og er fyldt to år.
I er velkomne til at hygge og lege i børnebiblioteket før og efter arrangementet. Efter kl. 10 er der personale til stede, som kan hjælpe jer med at finde bøger til at låne med hjem. Hvis I ikke er oprettet som brugere af biblioteket, kan de også hjælpe med det.
Billetter
Arrangementet er gratis, men kræver billet. Vælg mellem: kl. 9.00, kl. 9.45 og kl. 10.15. Billetter kan bookes fra ca. en måned før arrangementet. Se nærmere her på siden.
Hver billet gælder for én voksen og ét barn på to år. Søskende må ikke medbringes i lokalet, men må selvfølgelig gerne hygge sig i børnebiblioteket med en voksen imens.